Skræddersyede MTB weekend camps for grupper

Himmelbjergets MTB arrangerer i samarbejde med Friluftscenter Sletten og Hotel Julsø skræddersyede MTB weekend camps for grupper.

Vi kan planlægge ophold for MTB-klubber, familiegrupper eller en tur med veninderne/vennerne. 

MTB og friluftsliv

Temaet for disse ophold er MTB og friluftsliv. Afhængig af gruppestørrelse kan man vælge flere forskellige overnatningsmuligheder, vi har små eller store hytter, svævende telte eller hængekøjehotel.

Weekenden vil indeholde masser af MTB-instruktion, guidede ture rundt i området, og måske har i lyst til at prøve kræfter med et mini enduro-løb. Hvis benene bliver trætte er der også adgang til Friluftscenter Slettens øvrige aktivitetstilbud bl.a. græsslæder og mountainboards.

Lækker forplejning fra Hotel Julsø

Forplejning kan leveres af Hotel Julsø, og er let tilberedt, så I kan fokusere på at være i skoven og give den gas på MTB. Eller I kan vælge at spise på den super hyggelige restaurant lige ved Julsø.