MTB basis-teknikkursus

Basiskurset er for dig, som aldrig har fået teknisk undervisning i at køre på mountainbike.

Det kan bedst sammenlignes med undervisning på ski: Det er muligt lære det uden undervisning, men man bliver først rigtig god, når man har fået professionel hjælp.

På kurset lærer du om:

  • Attack position - den grundlæggende position på cyklen, når det begynder at gå stærkt.
  • Basis svingteknik - nøglen til sjov i skoven er, at komme hurtigt rundt om hjørnerne.
  • Op og ned af forhindringer - hvordan får jeg forhjul og baghjul over skovens forhindringer?
  • Bremseteknik - sikker nedbremsning uden at ødelægge sporene.

Der vil på kurset være god tid til at komme gennem alle emner, og der vil blive brugt tid på at gennemgå etik omkring færdsel i skoven på mountainbike.